Nyhedsbrevet blev sendt ud 1. september 2023. Se hvad du gik glip af.

Hvis du også vil modtage nyhedsbrevet hver måned i din e-mail-indbakke, kan du se en vejledning her.

Hvis du også vil modtage nyhedsbrevet hver måned i din e-mail-indbakke, kan du se en vejledning her.

Glæd dig til søndag den 3. december kl. 16! Denne første søndag i advent kommer julemanden nemlig til Bredstrup-Pjedsted og tænder juletræet.
Der er naturligvis en godtepose til alle fremmødte børn og artige voksne samt mulighed for at lune sig på glögg og æbleskiver fra KoldingKokken.
Det foregår på Landsbytorvet i Bredstrup-Pjedsted kl. 16. Vi glæder os til at se en masse glade og forventningsfulde børn og voksne.

Der er nu endnu mere at komme efter på Stationsvej 2. Legepladsen er udvidet med bordtennisbord og en hængekøje.
Så kan du tage dig en slapper, mens børnene leger.
I den lille opbevaringskasse på pladsen finder du bordtennisbat og bolde, petanque-sæt og kongespil.
Så gå en tur med hunden og børnene og find ud af, hvad I kunne tænke jer at lege med.
God leg og rigtig god fornøjelse!

Så er der ryddet ud i dunhammere og trimmet i og omkring Dons-søerne.
Sø-lauget trak i waders og gummistøvler og fik hevet dunhammere op og skåret grøde i søerne, så nu er der ekstra god plads til fisk og andre vandlevende dyr.
Og os landkrabber kan nyde udsigten og dyrelivet.
Samtidig blev broen testet, og det kan nu dokumenteres, at den i hvert fald kan holde til børn!
Så tag børnene med og se, om I kan spotte en tudse, inden de går i hi 🐸

Godt nyt til cykelfolket. Nu er der hjælp at hente, hvis luften fiser ud på cykelturen. Der er nemlig opstillet en cykelpumpe på Stationsvej 2.
Kører I flere sammen, kan I skiftes til at pumpe og puste ud i hængekøjen eller tage en madpause ved bordet.
Vi ønsker alle cyklister medvind på turen og masser af luft i dækket.