
Godt nyt til cykelfolket. Nu er der hjælp at hente, hvis luften fiser ud på cykelturen. Der er nemlig opstillet en cykelpumpe på Stationsvej 2.
Kører I flere sammen, kan I skiftes til at pumpe og puste ud i hængekøjen eller tage en madpause ved bordet.
Vi ønsker alle cyklister medvind på turen og masser af luft i dækket.

Fra mandag den 16. oktober er Bredstrupvej spærret mellem Bredstrup Kirke og Vejle Landevej.
Hele denne uge har TREFOR arbejdet på at lappe et brud på et af de to hovedforsyningsrør, der leverer drikkevand til Fredericia. Nogle har muligvis læst om det i Fredericia Dagblad.
Det er dog ikke muligt at reparere bruddet grundet jordens beskaffenhed på brudstedet.
Der etableres derfor en anden rørledning på Spangvej.
Det betyder, at Bredstrupvej spærres for gennemkørsel mellem kirken og Vejle Landevej.
Benyt i stedet Bredstrup Kirkevej.
Varigheden af arbejdet og afspærringen kendes endnu ikke.

Butiksprojektet har fået spalteplads i Fredericia Dagblad.
Folkens, det er nu: Vil landsbyer have ny købmand, må man til lommerne - ellers bliver plan lagt i graven.

Som følge af ledningsarbejde vil der forekomme uregelmæssigheder – i perioder helt lukning – af vandforsyningen i forsyningsområdet.
Arbejdet vil foregå på Pjedstedvej i Gl. Pjedsted fra
Onsdag den 4. oktober 2023 fra kl. 10:00.
Tidshorisont p.t. ukendt men vil muligvis strække sig til torsdag den 5. oktober (i dagtimerne).
Efter arbejdet vil der kunne forekomme urenheder i vandet som er uskadeligt, men naturligvis generende. Urenheden afhjælpes ved, at den enkelte vand forbruger udfører en grundig gennemskylning af tappesteder i boligen.
Pjedsted Vandværk beklager de ulemper der følger af ovenstående.
Mvh. Bestyrelsen.
