Referat af generalforsamling i Bredstrup-Pjedsted Beboerfprening, 5.marts 2024.
Inden selve generalforsamlingen nød vi Kolding Kokkens dejlige gryde, hvorefter der var digital , præsentation af en spændende ny app, Nabogo, som skal fremme samkørsel, især i landsbyområderne. Fredericia kommune har valgt at støtte op om projektet, som er til gavn for mindre trængsel, større mobilitet og for klimaet. Man kan både tilbyde et lift og ønske et lift.
Bestyrelsen lover, at der vil komme yderligere information på vores lokale, digitale platforme.
- Valg af dirigent og referent.
Arne blev valgt som dirigent, Lis som referent. - Formandens beretning.
Formanden gennem 8 år, og medlem af bestyrelsen i 14 år, aflagde sin sidste beretning, da hun ikke ønskede genvalg.
Formandens beretning bliver tilgængelig på www.bredstrup-Pjedsted.dk.
Der lød en indtrængende opfordring til at melde sig til bestyrelsen.
Der blev spurgt ind til, hvad lokalsamfundet og det lokale erhvervsliv får for de penge, som de erhvervsdrivende har indbetalt til den lokale bosætningsfilm, der skal produceres af AD media?
Nogle af de erhvervsdrivende har haft dårlige oplevelser omkring kontakten med produktionsselskabet.
Svar: Det er den nye bestyrelses opgave at fortælle produktionsselskabet, hvad vi synes, filmen skal fokusere på.
Der blev fra flere sider stillet spørgsmål til, om den nye film er pengene værd, og hvordan den kan bruges.
Der blev klaget over for høj hastighed og mange huller i fortov og asfalt, især på Ågade og Stationsvej.
Svar: Vi kan alle bruge “Giv et praj” appen når vi vil informere om huller i veje mm. Med hensyn til nye chikaner,på Stationsvej er det ikke muligt på grund af mange udkørsler. Der kan eventuelt søges politiet om ny lokal trafiktælling og hastighedsmåling.
Niels Martin Vind fra byrådet takker Beboerforeningen og specielt Karen for et rigtig godt samarbejde.
Der blev spurgt om, hvordan det går med udarbejdelse af ny helhedsplan?
Svar: Helhedsplanen for Skærbæk har været omfattende og har krævet mange kræfter, den er ved at være færdig, og så er det forhåbentlig Bredstrup-Pjedsteds tur.
Det vil være et projekt, hvor hele lokalområdet skal inddrages.
Beretningen blev godkendt. - Regnskab.
Ole fremlagde og gennemgik det årlige regnskab, incl. regnskabet over forskønnelsesmidler fra Fredericia kommune.
Regnskabet blev godkendt.
Hent regnskabet. - Indkomne forslag.
Der er ingen indkomne forslag. - Fastsættelse af næste års kontingent.
Uændret kontingent, 150 kr.pr husstand. - Valg til bestyrelsen.
På valg er: Ole Sørensen, Rasmus Friis og Karen Pagh.
Rasmus og Karen modtager ikke genvalg.
Derudover er der en ekstra plads, som også i det forløbne år har stået tom.
Nye bestyrelsesmedlemmer:
Marianne Christiansen, Bredstrup og Mads Flummer, Pjedsted.
Har nogle lyst til at være med i bestyrelsesarbejdet som observatører, er de meget velkomne til at kontakte bestyrelsen!
Suppleanter:
Peter Koller og Lone Herbst Nørgaard, som begge modtager genvalg. - Valg af revisorer og suppleant.
De 2 revisorer, Arne Jensen og Marianne Bitsch, modtog genvalg. Erling Nielsen er revisorsuppleant. - Eventuelt.
Noget af stien ved Surkær er blevet totalt ufremkommelig efter at BaneDanmark har haft de store maskiner i brug i forbindelse med elektrificeringen af banestrækningen.
Efter en del diskussion blev det overdraget til den nye bestyrelse at kontakte Niels og Åshill Ladegård for at undersøge, om det ved fælles indsats kan lade sig gøre at reparere med udjævning af strækningen og evt. grusbelægning. Ejerforholdene omkring strækningen er i øvrigt lidt uklare…
Jakob fra bestyrelsen retter en STOR TAK til Karen for hendes ihærdige og mangeårige indsats i bestyrelsen og en smuk buket overrækkes.
Der opfordres til fornyet kampagne for at få flere til at melde sig ind i Beboerforeningen og tydeliggøre, hvad bestyrelsen arbejder med, f.eks ved et informationsmøde.
Beboerforeningen gør en stor indsats ved at informere på www.bredstrup-Pjedsted.dk, og på Facebook: Bredstrup-Pjedsted Beboerforening og Bredstrup-Pjedsted 7000.
I disse alvorlige tider bør det undersøges, hvor den lokale befolkning kan søge i dækning, hvis katastrofen indtræffer.
Ref. Lis Holtegaard.