Vi har igennem det sidste år har flere tilfælde af hærværk på skolen.
Vi har f.eks. oplevet, at hegnet ved SFO er klippet i stykker, bord/bænke-sæt der er brændt af, hærværk på nyt skur mm.
For at få dette stoppet appellerer vi nu til, at man er opmærksom på, hvad der foregår ved skolen uden for skolens åbningstid.
Hvis der er borgere i Bredstrup/Pjedsted, der hører eller ser noget, må man meget gerne kontakte skolen.
Venlig hilsen
Lars Andersen
Afd. Skoleleder, Skolesvinget
Ullerup Bæk Skolen
Lars.andersen@fredericia.dk
Vil du være med til at lave revy, men først i 2016?
Ender du altid på scenen på dit arbejde? Eller som festens larmende midtpunkt ;-) ?
Så skal du være en del af det måske festligste selskab i Bredstrup-Pjedsted. Kan du synge eller spille skuespil er det en fordel, ellers skal vi nok lære dig det.
Revyholdet er nemlig stærkt reduceret pga. mange forskellige former for afbud. Vi udsætter derfor revyen til foråret 2016 og går på jagt efter nye folk med en sanger eller amatørskuespiller i maven.
Kontakt Karen Nielsen på tlf. 2566 9842 eller mail: bp.amator@gmail.com, hvis du har lyst til at være med.
Alle vandmålere i Pjedsted Vandværks forsyningsområde blev fjernaflæst hen over dagen den 1. januar 2015. Selvom de sidst aflæste målere blev aflæst om eftermiddagen vil det være målerstanden ved midnat op til den 1. januar som er benyttet ved udarbejdelsen af Årsopgørelse 2014. Årsopgørelserne er beregnet lørdag den 17. januar 2015 og udsendes via NETS (PBS) i slutningen af januar.
Samtidig med beregning af Årsopgørelse 2014 er der på samme opgørelse tilskrevet ny aconto rate for første halvår 2015. I denne beregning er der taget højde for, at bestyrelsen med virkning fra 1. januar 2015 har besluttet at regulere taksterne på m3-forbrug og den faste afgift samtidig med, at én af de 2 afgifter vi opkræver på vegne af SKAT - Grøn afgift - ligeledes er reguleret. Se de nye takster på vandværkets hjemmeside.
Mandag den 19. januar 2015, Chris Hansen