Hjemmeside for vores lokalsamfund - Bredstrup-Pjedsted

BPI har, som det sikkert er de fleste bekendt, et fantastisk talentfuld kuld U13 drenge. Det blev endnu engang understreget søndag, da BPI 1 vandt A puljen og BPI 2 blev nr 2 i A puljen i Oplandsturneringen. I det indbyrdes opgør spillede holdene 3-3 i en brag af en kamp. BPI 1 vandt den afgørende kamp om puljesejren over Erritsø med 2-1 efter en meget velspillet og dramatisk kamp. BPI blev ramt af en lidt hård udvisning (rødt kort) og måtte derfor spille med kun 3 mand mod 4 i kampens sidste 4 minutter, men med stor fight og flot fodbold, fik holdet en kneben sejr på 2-1 i i hus, Erritsø ramte overliggeren 2 gange i de sidste 10 sekunder, så der var drama for alle pengene Bedste spillere for BPI var Kristoffer Kingod og Mads Olsen. 

BPI spillerne har et stævne i Erritsø i næste weekend. Vi må desværre/heldigvis sige farvel til 6 af spillerne, som nu bliver en del af FC Fredericias U13 talenttrup og skal spille Mesterrække 1. Men via en samarbejdsaftale, håber vi at få de spiller, som evt. sidder over for FCF til at spille kamp for BPI. Uanset hvad så vil der stadigvæk blive spillet masser af fodbold i BPI. U13‘s nye træner Ersin er klar til at tage over efter Michael Sand og Anders Gregersen der skifter til U11. Det bliver spændende om, de kan få den trup op på samme niveau som U13. 

BPI har nok aldrig haft bedre ungdomsspillere i en enkelt årgang, vi så idag 11 spillere af høj klasse i pulje A og vores hold i B puljen gjorde det også godt.

En stor tak til trænerduoen Anders Gregersen og Michael Sand for en stor indsats for denne trup, men vi skal heller ikke glemme det store arbejde som Martin Hougaard og Kim Okke har gjort, da drengene var mindre... Tak alle sammen for en stor oplevelse i Bredstrup-Pjedsted Hallen, det er ikke tit, at BPI kan spise kirsebær med de store klubber, men det kan vi i jeres årgang. Held og lykke på søndag, hvor I bla. skal op mod Odense Boldklub, det bliver vanskeligt men spændende.

Vi ser frem til at følge jeres videre udvikling - det bliver virkelig spændende.