Hele gymnastikafdelingen tager hvert år på lejr. I foråret 2015 gik turen til Middelgrunden på Fyn. Her er en lille film fra lejren 2015. I filmen kan du se, hvor sjovt vi havde det.
Tak for en meget stor indsats af instruktører og hjælpeinstryktører, som har holdt i hånd, tumlet, flettet hår, grebet bolde, hujet, tændt ild, stoppet soveposeposer, smagt slik, tørret en enkelt tåre, grinet, øst på tallerkener, beundret strandsten, klappet, pustet på kommende blå mærker, tabt i Uno, sunget og vi kunne blive ved.
Nyd nogle af de mange billeder fra verdens bedste lejr på vores Facebook-side og glæd dig til næste gang.
Gymnastikudvalget.
Middelgrunden 2016 og 2017
Vi er klar til at indtage Middelgrunden igen næste år med alle hjælpeinstruktører og gymnaster - og vi glæder os allerede.
Sæt X i kalenderen, her har du datoerne:
2016: 29. april - 1. maj
2017: 19.-21. maj
2018: 4. - 6. maj

På affaldsindsamlingsdagen 19. april fandt vi dette smykke på landsbytorvet. Vi har tidligere efterlyst ejeren på facebook uden resultat.
Savner du dette smykke – eller kender nogen der gør, så kontakt Lone Nørgaard på tlf.: 2856 9830

Søndag d. 3 maj åbnede vi tennisbanerne. Der var dejlig mange mødt op, selv om der også var konfirmation i Bredstrup.
Vi ønsker alle en god sæson, og vil gerne byde velkommen til nye spillere. Der er plads til mange flere.
Tennisudvalget

Så er krolf spillerne kommet på "græs". Hver tirsdag kl. 9 til 11, hygger og spiller en flok seniorer, kom og prøv det, det er meget underholdende. Banen ligger bag hallen. I kan også "låne" banen, hvis I evt. ønsker familie træf eller lign. Ring til en i udvalget "se hjemmesiden".
Med venlig hilsen Aase J.

