Hjemmeside for vores lokalsamfund - Bredstrup-Pjedsted

Mandag den 14. september starter Bredstrup-Pjedsted skytteafdeling vintersæsonen op på  15m/10m gevær og pistol skydning. 

Har du lyst til at prøve hvad skydning er, så kom og vær med, for det er ikke så  svært

Faktisk er skydning en af de få idrætsgrene, som du kan gå lige fra gaden og deltage i. 
 
Her kræves hverken specielt udstyr eller store investeringer. Du kan skyde i dit almindelige tøj, og foreningen stiller gratis våben og høreværn til rådighed. 

Og så kan hele familien være sammen om at skyde, børn, forældre og bedsteforældre kan dyrke skydning sammen. ( børn skal helst være 7 år)  
 
I Bredstrup Pjedsted skytteafdeling har vi et godt tilbud til dig. 

Prøv skydning 3 gange inden du melder dig ind – det koster kun 20kr. pr. skydning til patroner. Der vil altid være uddannede instruktører på banen til at hjælpe. 

Skyttecenteret i GL. Pjedsted er åben mandag og onsdag fra kl. 18.30 – 21.00  
 
På gensyn i skyttehuset – i er velkommen til at tage familien med, der er altid kaffe på kanden.  

Mere information på denne hjemmeside eller på tlf. 24810049

På gensyn
BPI Skytterne