Hjemmeside for vores lokalsamfund - Bredstrup-Pjedsted

Niels H. Overgaard udtaget til Team Danmarks talentprogram 2014
af  Christina Laub Frank

Den 19-årige riffelskytte Niels H. Overgaard, BPI, er sammen med 15 andre af landets største sportstalenter blevet udtaget til Team Danmarks talentprogram i 2014. 

Formålet med talentprogrammet er at sikre, at Danmarks største talenter i en tidlig fase får den bedste rådgivning og vejledning, så de får optimale muligheder for at udvikle deres talent. Der vil også blive udarbejdet en helhedsplan, som fokuserer på den enkeltes sportslige, uddannelsesmæssige og personlige udviklingsmål.

Ambitionen med programmet er også at øge videndeling på tværs af sportsgrenene og styrke en talentkultur, så Danmark også i de kommende år kan vinde medaljer ved internationale mesterskaber. 

Tillykke til Niels med udtagelsen!