BPI har forlængst fået afsluttet turneringerne - men desværre har vi fået nogle udfordringer. Taulov har valgt at stoppe samarbejdet med BPI på herresenior siden. Det betyder, at BPI mangler 6-8 nye seniorspillere, for at kunne stille hold i foråret 2023.
Så vi har virkelig brug for dig NU - er du mellem 16 og 35 år og lyst til at spille fodbold, så er det nu det gælder. Vi træner pt torsdag aften i hallen, hvor du er meget velkommen til at kigge forbi og være med. De første 3 gange træning er gratis.
Udendørs påtænker vi, at træne tirsdag og spille vores hjemmekampe torsdag aften. Træner bliver Niels Pimenta. Lad os understrege, at alle spillere er velkommen uanset dit niveau - vi har plads til alle. Vi forventer helt klart, at kunne gennemføre forårturneringen, evt. med hjælp fra vores oldboysspillere - men det er alvor NU. Spiller du evt fodbold inde i Fredericia og er i nævnte aldersgruppe, så skal du IKKE tøve med at støtte de lokale Gule farver nu. Kontingent bliver rimeligt. Vi har et super godt kammeratskab, hvor der er plads til alle.
Tag fat i Stig Andersen senior repræsentant i fodboldudvalget 25194577 eller formand Jørgen Hansen på 25271311.
Vi mangler også damespillere, så kunne det være noget for dig så kontakt træner Jesper Samsø 50238888 eller Michelle Schmidt 26127048. De træner også torsdag aften - hvor du er velkommen til at kigge forbi - men ring og hør nærmere.
BPI er desværre også kommet i bekneb for en ny pladsmand - da vores tidligere pladsmand Karl Thomsen stopper, da han er flyttet fra byen. Arbejdet som pladsmand - kræver at man er en smule fingersnild og kan lave mindre reparationer og klippe hæk og være ansvarlig for at gøre Covia Arena klar til turneringskampene i samarbejde med Fa Kommune og holde vores parkeringsplads osv. Du er meget velkommen til at kontakt Pladsmand Karl Thomsen på 28107265, som gerne introducere dig til opgaven, eller formand Jørgen Hansen på 25271311.
Dette opråb, skal tages alvorligt - BPIs seniorafdeling er i fare for at lukke ned, hvis vi ikke løfter i flok, det vil være katastrofalt - dels er det meget svært at få startet op igen og dels vil vores område mangle noget væsentligt.