Efter to sejre mod henholdsvis SDU Fodbold Kolding og Bramdrupdam er byens hold nu sikre på, som minimum, at komme ud og spille om kvalifikation til en mulig oprykning til serie 3.

2. pinsedag stod SDU Fodbold Kolding for skud, da BPI skulle forsøge at udfordre SDU om førstepladsen i serie 4, det blev også til en sejr på 2-1 til BPI efter et yderst fighterrigt og underholdende opgør på Covia Arena, hvor der desuden blev fundet en hundelort i det ene målfelt, hvilket vi ikke håber at skulle opleve igen. Med sejren over SDU, kravlede BPI op på en delt førsteplads, dog dårligere indbyrdes mod SDU grundet et nedelag på 3-0 i forhenværende opgør. Det betød at vi med lidt hjælp fra Dalby, ville kunne have spillet os op på en suveræn førsteplads, men der var ingen hjælp at hente. Efter en fremragende præstation mod Bramdrupdam søndag d. 15. juni, hvor der blev hentet en sejr hjem på hele 4-0 og sæsonens første clean sheet, ligger byens hold og SDU igen side om side i kampen om førstepladsen. SDU har i sidste kamp Fredericia KFUM, som i denne sæson har fået skrabet 3 point sammen, de skal dog tage point fra SDU, for en direkte oprykning er en mulighed - chancen er minimal, troen og håbet er i top. Sæsonens sidste kamp for BPI er lørdag d. 22. juni, hvor vi håber at se alle jer, der støtter op om klubben og som gerne vil se en omgang underholdende fodbold på Covia Arena.

Holdleder
Rasmus Pedersen