6. oktober 2026 fik jeg et hjertestop, men på grund af en fantastisk indsats fra mine kollegaer, blev jeg genoplivet og har nu sendt nyhedsbrevet for november 2026.
OBS - Jeg vil beskrive forløbet som jeg husker det og har fået det beskrevet. Jeg forsøger at holde beskrivelserne pæne og ikke for grafiske, men måske en lille advarsel.
6. oktober startede som en almindelig dag og lignede en masse andre almindelige dage. Men på et tidspunkt over middag, nåede jeg at opleve en lille snert af noget svimmelhed, inden jeg pludselig fik hjertestop, blev bevistløs og faldt med hovedet først ned i gulvet. Jeg husker ikke mere, før jeg ligger i en ambulance på vej til Odense Universitets Hospital.
Mit hjerte havde glemt, hvad det vil sige at pumpe blod rundt i min krop. I stedet for at lave puls som det plejede, stod det og sitrede og jeg blev bevistløs. Nogle hurtige kollegaer gik i gang med førstehjælp, de satte gang i hjertemassage og løb efter en hjertestarter. Inden for 7 minutter blev hjertestarteren sat på mig og den vurderede at jeg havde stødbar rytme, og gav mig det stød mit hjerte havde brug for. Jeg fik igen en normal hjerterytme.
Jeg kom i en ambulance og blev kørt til Odense med blink og horn. Det første jeg husker efter hjertestoppet er brudstykker af denne køretur og først i akutmodtagelsen, begynder jeg så småt at registrere folk omkring mig. Jeg blev stille og roligt mere klar i hovedet.
Jeg blev undersøgt og skannet for skader i hovedet efter hjernerystelse, brystkassen efter hjertemessage og mit hjerte. Men alt så fint ud. Ingen indre skader og hjertet var stærkt og fint. Jeg har velfungerende hjerteklapper og fine blodårer i og omkring hjertet. Lægerne kunne ikke give mig en grund til at jeg havde fået hjertestop. Men de forsikrede mig om, at jeg blev ikke udskrevet fra OUH, før der var fundet en løsning som jeg kunne være tryg ved. De var hurtigt enige om, at jeg skulle have mig en indbygget hjertestarter (ICD), men en skanning skulle hjælpe lægerne med at finde den rette type ICD.
Jeg var indlagt i OUH en uge før jeg fik indopereret min ICD og fik en ekstra overnatning, da den var sat ind.
Operationen foregik under lokalbedøvelse og efterfølgende kunne panodiler tage smerterne.
Det er nu gået nogle uger og mine pårørende og jeg selv forsøger at bearbejde vores oplevelser. Jeg er så småt begyndt at arbejde igen og nyder at få noget der ligner en almindelig hverdag.
Jeg har det godt og er lykkelig over den positive udgang på forløbet. Jeg vil sige tak til alle, som har vist omsorg og støtte til alle der har været berørt af situationen.
/Thomas Fragtrup