Hjemmeside for vores lokalsamfund - Bredstrup-Pjedsted
Sent torsdag aften skulle BPI en tur til Kolding i sæsonens første kamp. Det var en kamp som oprindeligt skulle have været afviklet 2. Påskedag, men i stedet blev spillet sent torsdag aften grundet sne og slud på den oprindelige kamp dato. Inden kampen blev der fokuseret og talt meget omkring det defensive arbejde, der skal ligges for dagen, da vi til tider bliver for ukoncentreret og laver for mange uprovokeret fejl. Vi har positivt set, et ry for at score mange mål, men desværre også indkassere en del , så det vil helt klart være et af fokusområderne igennem sæsonen.

Kampen blev fløjtet igang 19:30, banen var kunstgræs hvilket passede os helt fint, da vi gerne vil dominere på bolden og spille vores spil. Det blev også allerede tydeligt efter første fløjt hvor vi hurtigt fik sat os på spillet, og faktisk allerede efter 6. minutters spil bragte os foran. Det var Philip Sander der med et super rate i venstre side fandt Mads Dahl inde foran målet som koldt og kynisk lagde kuglen stensikkert i kassen til 0-1. Efter 0-1 målet blev kampen præget meget af dueller midt på banen og mange tilfældigheder, hvilket gjorde det svært at sætte sig ordenligt på bolden, dog fik vi efter cirka 30. minutters spil bragt os foran 0-2, efter Mads Dahl med et fantastisk chip, fik den lagt i dybden til Tobias Zentio som flugtede den ind i lange hjørne, 0-2 til de gule. Knap minuttet efter gik det igen galt i koldings forsvar, de får nærmest uprovokeret, spillet Zentio fri foran eget mål, og med et kort træk rundt om keeperen, fik han sikkert gjort det til 0-3. 31. minutter spillet og 0-3 til BPI.
Efter 0-3 scoringen begyndte dommeren lige så stille at præge kampen, han får stanget et par gule kort ud, og Wupti så stod der 2-3 på måltavlen. Målene opstod efter 2 tilfældigheder et fra hjørnespark, hvor en KIF spiller opsnapper bolden lige foran Dunner og sparker den sikkert ind, og et langskud fra en KIF midtbanespiller, som vi skulle have gjort noget mere ved.
Pausefløjtet lød, og det hed altså ligepludselig kun 2-3 til BPI.

Anden halvleg blev fløjtet igang og ligesom 1. halvleg sluttede med mange frispark og dumme gule kort, fortsatte den samme sang i starten af 2. halvleg. Heldigvis for os lød flertallet af gule kort til KIF, og da så først Johan ladegaard og derefter Stig Andersen fik gule kort, var det ‘heldigvis’ imens KIF også havde en mand ude. 6. mål i kampen faldt først efter cirka 20 minutters spil af anden halvleg. Igen er det Philip Sander i en aktion inde i feltet, hvor han får driblet sig fremad, men bliver på den mest kluntede måde sparket ned af en KIF spiller, og dermed straffespark. Tobias Zentio skulle tage sig af straffesparket, som blev eksekveret rigtig skidt, men heldigvis for ham ser keeperen også skidt ud i situationen, og dermed stod det 2-4 til BPI. Allerede minuttet efter var BPI på pletten igen, denne gang var det motoren på midtbanen Johan Ladegaard, som på fantastisk vis og med køligt overblik, ligger bolden ind i det lange hjørne med et spark ude fra feltet. (Iøvrigt en mand som er kendt for kun at lave smukke mål). 2-5 til BPI, og vildere blev det endnu. Sander bliver stukket i dybden af Stig, og med Sander’s altid kølige overblik lagde han den køligt rundt om keeperen til 2-6. Knap 10 minutter efter er Philip igen på spil i venstre siden af banen, hvor han sætter en KIF mand af og (igen) med stor selvfølgelighed smasker den ind i korte hjørne til 2-7. Kampen kunne ikke tabes af os, og ikke vindes af dem hvilket også prægede deres spil de sidste 10-12 minutter, hvor KIF virkede meget energiforladte og havde et større behov, for at råbe diverse ord end at spille fodbold. 2-8 scoringen skulle dog også falde helt til sidst, her finder Zentio først Mads Dahl, hvorefter Mads med endnu et elegant chip finder Zentio igen, som gør det til 2-8, hvilket også blev slutresultatet.
Dermed en fantastisk start på sæsonen, og en god fight af alle spillere, som hver især gjorde sit for at kampens udfald skulle gå vores vej.

Næste kamp er den 17. April kl. 14:30 i Pjedsted, hvor Den Bosniske skal stå for skud. Et hold som vi havde det godt imod sidste sæson, og forhåbenligt også har denne. Men bemærk nu, at denne kamp er lukket for tilskuere pga corona reglerne, er der simpelthen ikke tilladt adgang for tilskuere. Dette skal tages alvorligt, vi bliver nødt til, at bortvise samtlige tilskuere.

mvh Jørgen Hansen