Hjemmeside for vores lokalsamfund - Bredstrup-Pjedsted

Kontingentbetaling og banefordeling 2021/2022


Samfundet er så småt ved at vende tilbage til normalen igen, efter Coronaen har hærget landet. Det er igen muligt at dyrke indendørs idræt, uden de tidligere restriktioner, så skal vi have støvet ketcheren af og få slået til nogle fjerbolde. Vi skal dog stadig passe på hinanden, så husk at spritte hænder og hold lidt afstand til de øvrige spillere.

Den 30. august kl. 1900-2000 vil badmintonudvalget sidde i hallens cafeteria og få styr på banefordelingen for den kommende sæson. Hvis I har spørgsmål eller er i tvivl om I har fået jeres baner, er I meget velkomne til at kigge forbi. Vi har opstillet nedenstående "regler" for banefordelingen:
  1. Som udgangspunkt har medlemmerne samme baner, som året før (se evt. banefordeling her på nettet, hvor medlemmer der allerede har betalt, er skrevet med sort).
  2. For at opretholde retten til at beholde ”sin” bane fra året før, kræves det dog at alle deltagere til hver bane har betalt kontingent inden d. 30. august 2021. Såfremt alle spillere på en bane ikke har betalt, kan banen frit bestilles af andre spillere.
  3. Nye spillere og spillere der ønsker en ny bane, kan bestille en af de frie baner ved tilmelding eller vente til tilmeldingsaftenen d. 30. august, for at se om nogle af spillerne fra sidste år ikke ønsker at benytte deres bane. Tag evt. kontakt til badmintonudvalget (gert.rasmussen@bpanet.dk) for at høre om mulighederne.
  4. Ønsker man ikke at bibeholde sin bane fra året før, bedes dette meddelt badmintonudvalget hurtigst muligt, således banen kan fremgå som en ”fri” bane.
  5. Spillere der har betalt kontingent for én bane, kan uden beregning erstatte spillere på en anden bane, såfremt disse er forhindret i at møde op.
  6. Det er muligt at tilmelde sig ”løst medlemskab”, hvilket vil sige uden fast bane, men med mulighed for at spille, hvis andre mangler en makker eller på baner, der ikke er fast tildelt.
Første dag, hvor der er mulighed for at spille, er 01. september, hvor både motion og ungdom starter op. Vel mødt til endnu en hyggelig sæson i BPI badminton.

Senest opdateret: 01 august 2021