Bredstrup-Pjedsted - BPI får tiltrængt sejr
www.Bredstrup-Pjedsted.dk
Hjemmeside for lokalsamfundet

BPI får tiltrængt sejr

BPI vinder snævert 3-2 efter at have domineret kampen fra start til slut.

Det var blot ’de gules’ anden hjemmekamp i denne sæson, dog med en sejr over Bramdrupdam. Med to nederlag i de seneste to kampe mod henholdsvis Kolding If og SDU Fodbold Kolding fik BPI igen vendt skuden i en underholdende kamp, hvor standardsituationerne havde yderst vigtig betydning, og netop standardsituationerne skulle allerede efter fire minutters spil give et mål til hjemmeholdet fra BPI, hvor Peter Svenden sender en indad skruet bold mod den forreste stolpe, hvortil den på spektakulær vis ryger direkte i mål. 1-0 målet fik samtlige tilskuere på Covia arena helt op at køre - god start for de gule! Blot seks minutter senere får Bramdrupdam dog udlignet til 1-1, et ellers hovedstød fra Bramdrupdams høje angriber passerer målmand, Emil Møller, som ikke ser alt for god ud i den situation. Efter en længere periode med store chancer til hjemmeholdet, får de kort før pausefløjet prikket en enkelt pind mere ind, det Mads Dahl som står for scoringen - en millimeter præcis aflevering fra Martin Stigbjerg ned bag Bramdrupdams forsvar bliver opsnappet af Mads Dahl, som elegang lopper bolden henover keeperen, som var på noget af en skovtur, dog rammer bolden stolpen, men Mads er hurtigt over returen og scorer sikkert.

2-1 til BPI er pausestillingen.

Det var et begejstret og positivt BPI-mandskab som gik ud til anden halvleg med troen på at sejren bare skulle i hus. Det var da også noget som anføreren, Søren Fyn Andersen, ville sikre sig da han efter et flot hjørnespark header bolden i kassen til stillingen 3-1 - intet mindre end fremragende. 10 minutter senere skulle Bramdrupdam dog bringe lidt spænding ind i opgøret igen, da de efter en én-mod-én situation reducerer til stillingen 3-2. Herefter krævede det fuld fokus hele vejen rundt de sidste 15 minutter, hvor der virkelig blev fightet i forsøget på at sikre første hjemmesejr i sæsonen. Det lykkedes efter en kraftpræstationen fra alle mand.  

Slutfløjtet lyder - 3-2 til BPI.

Med lørdagens sejr er BPI atter igen at finde i toppen af tabellen, hvor de deler førstepladsen med SDU Fodbold Kolding og Kolding IF, der alle har 12 point efter seks kampe. Kampens spiller blev Johan Ladegaard Jensen, der med sit enorme løbepensum dominerede midtbane. Generelt var det en god dag for markspillerne hos BPI, en utrolig stærk defensiv og en velspillende offensiv, samt et fornuftigt presspil var med til at skabe det gode resultat.

Næste kamp er i pokalturnerings anden runde, hvor modstanderen hedder Vejle FC tirsdag d. 7. maj på hjemmebane så kom og støt op om byens hold! Der vil blive tændt op for grillen, hvortil der selvfølgelig vil være mulighed for at få en pølse. Så lad os give drengene en kæmpe oplevelse og få skabt en god stemning på Covia arena! Vi ses

Holdleder
Rasmus Pedersen