Bredstrup-Pjedsted - Fire point i to kampe
www.Bredstrup-Pjedsted.dk
Hjemmeside for lokalsamfundet

Fire point i to kampe

BPI serie 4:

Da jeg har haft meget travlt den sidste uge, er der ikke kommet referat fra kampen mod Vorbasse. 

Det kan gøres kort - Vi spiller 3-3 efter en kamp hvor vi ikke leverede til mere end det ene point. Vi havde et par afbud til kampen fra bl.a. Hauritz og Sander, så vi blev med hiv og sving 13 spillere, da den sidste spillertilladelse faldt på plads i 11. time.

Det var en kamp vi gerne skulle have vundet, men vi var hele tiden et halvt skridt bagefter, og lykkedes ikke rigtigt med tingene.

BPI - Bramdrupdam 3-0 (3-0)

1-0 Sander 11.

2-0 Mathias Itzke 13.

3-0 Mads Dahl 21.

Søndag spillede vi hjemme mos Bramdrupdam - En kamp der på papiret kunne være svær, da vi ikke havde et særligt godt tag på et bundhold i sidste weekend, og vi på forhånd ikke vidste om de havde nogen med fra deres serie 2.

Det havde de ikke - Og hjemmeholdet satte sig på kampen fra start af, og med 4 store afslutninger i de første 5 minutter, heraf én på stolpen.

Vi kommer foran i det 11 minut, da Sander bliver sendt i dybden, og denne gang lykkedes det at passere målmanden fra Bramdrupdam.

I det 13. minut kommer vi fuldt fortjent på 2-0. Det kommer efter et flot opbygget angreb med Martin Stigbjerg og Mads Dahl som arkitekterne bag en god frispilning til en velspillende Mathias Itzke, som sparker den ind ved nærmeste stolpe.

Mads Dahl scorer til kampens resultat 3-0 allerede i det 21. minut, da han langt ude fra sparker den flot i kassen. Sander blokerer et opspil, som giver en høj bold, som Mads Dahl "first-timer" i målet.

Det virkede som om at Bramdrupdam aldrig ville komme i nærheden af at stjæle point fra os, og så gik vi lidt ned i niveau og tempo.

Vi spiller sådan set fint nok i resten af kampen, men der var ikke det store tænding på, men ikke så meget at skrive referat om.

Jeg er meget tilfreds med et højt bundniveau på holdet i dag, og at vi leverer en kontrolleret "dag på kontoret" - Vi kan allesammen spille bedre og løfte os selv, men i dag var kampen nok bare afgjort for tidligt.

I skrivende stund ligger vi på en 2. plads i puljen med tre point op til Trelde, som vi møder i Trelde den 27. oktober.

Vi har aftalt på holdet, at vi spiller alt det vi kan, og vi vil gerne at der er noget at spille om til når vi møder Trelde - Det kræver at vi får på kontoen mod Den Bosniske, Vejle Kammeraterne og FB Fodbold.

Stor ros til hele holdet for at spille klogt fodbold i dag.

Næste kamp er på lørdag den 6. oktober, hvor vi tager i mod Den Bosniske - Kampen starter kl.: 15:30.

 

Jesper

Træner, serie 4