www.Bredstrup-Pjedsted.dk
Hjemmeside for lokalsamfundet

Masser af fodbold på Santrol Arena på søndag den 8/10.

Der er mulighed for at se en masse god fodbold på Santrol Arena på søndag. Vi starter med u14 piger, hvor Fredericia KF spiller mod Hedensted kl 10.00. Hedensted er tophold med maksimum point 24 point, så der venter Fredericia KF/BPI en svær opgave.

 

Senere på dagen kl 14.30 møder FC Fredericia i u14 liga 2 Næsby. En kamp, som FC Fredericia gerne skulle vinde, da holdet er med i toppen af rækken. Der venter publikum en stor oplevelse, når de unge talenter indtager Santrol Arena.

De spiller forkamp til årets kamp på Santrol Arena nemlig topopgøret mod Kolding SDU som spilles kl 15.45.

Kampen er flyttet til Pjedsted, da banerne i Kolding står under vand, og ikke må benyttes. Det er naturligvis en fordel for BPI, at SDU, har valgt at flytte kampen ud til os, fremfor at spille på en kunstgræsbane i Koldingområdet. 

SDU er 7 point efter BPI, da man overraskende tabte til Bramdrupdam, i sidste weekend, men mangler at spille en kamp. BPI kan dermed skabe sig en fantastisk gunstig udgangspunkt, med en sejr. 

Der er 4 kampe tilbage efter søndagens kamp

 

Grillen er tændt og vi håber på stor fremmøde på søndag, husk at møde frem i god tid.