www.Bredstrup-Pjedsted.dk
Hjemmeside for lokalsamfundet

BPI - Fredericia KFUM 3-2 efter 1-1 ved halvleg

BPI kom fuldt fortjent godt fra start i efterårsturneringen, da holdet meget fortjent vandt over Fredericia KFUM. Fredericia kom med et stærkt hold og havde fået tilgang af 3 spillere fra Erritsø serie 2 nemlig Lasse Grøn. Lukas Mortensen og Jesper Olesen, samt gav comeback til den tidligere BPIere Henrik Kroer. 

Men det var ligegyldigt BPI spillede frisk til og kom flot fra start med masser af chancer og bl.a må Niels Basse ligge søvnløs, efter en gigachance som blev skudt over mål efter 4 minutter. BPI burde have ført med 2-3 mål, men pludselig scorede Fredericia KFUM ved Henrik Kroer, men det var dog pga et målmandsdrop af Sebastian Hedegaard, der uheldigt fik fumlet bolden i mål. Men heldigvis fik vores debutant Mads Dahl udlignet efter 28 minutter på et flot indersidespark, helt ude ved stolpen, men han blev spillet fri af en fantastisk aflevering fra Martin Stigbjerg.  Det talstærke publikum troede, så at BPI ville køre Fredericia KFUM over i 2 halvleg, men Fa KFUM kom i spidsen efter 1 minut da Lasse Grøn scorede på et langskud som ramte en BPI spillere og snød Sebastian i målet, men det var Peter Ege som lavede en dum fejlaflevering, som gav KFUM muligheden for scoringen. Men BPI viste god moral og blev ved med at  presse på, og træner Jesper Samsøe bragte Michael Stigbjerg og Simon Grauslund på banen, og vi fik overtaget for alvor og efter et flot angreb kunne Jonas Sørensen med flot fight nå frem til en aflevering fra Michael Stigbjerg og udligne til 2-2. 5 minutter senere gjorde Mads Dahl det til 3-2 da han iskoldt huggede kuglen i nettet på en fin aflevering fra Niels Basse. Mads fik dermed en drømmedebut i den Gule trøje, Mads af søn af Ole Dahl som tidligere var angriber I BPI på diverse oldboys og senior oldboys hold. Uden at tage noget fra Ole, kan man sige at sønnen bliver stærkere end farmand. -:). BPI var tættere på at øge til 4-2 end Fa KFUM var på 3-3 Søren Andersen brændte et par megachancer og Jonas Sørensen skød på stolpen. Alt i alt en flot kamp, som desværre blev alt for spændende, men stor aggressivitet og løbevillighed hos BPIerne det tyder altså godt. Bedste BPIere idag var efter min vurdering - Jonas Sørensen, Mads Dahl, Sten Andersen og Anders Kok , samt Søren Fyn som var mange dueller i luften. Men alle kan være indsatsen bekendt, vi skal blot være en smule skarpere i begge felter, så ser det altså rigtig godt ud.

Jørgen Hansen