Bredstrup-Pjedsted - Ingen europæisk fodbold på Santrol Arena
www.Bredstrup-Pjedsted.dk
Hjemmeside for lokalsamfundet

Ingen europæisk fodbold på Santrol Arena

Pokalturneringen: Lunderskov - BPI 3-0 (1-0)

 

Tirsdag den 25. april var BPI´s seniorhold i Lunderskov for muligvis at spille sig videre mod pokalfinalen i PARKEN i 2018.

Jeg kan allerede nu løfte sløret for et det bliver desværre ikke BPI der kommer til at spille den finale, efter 3-0 nederlag i Lunderskov og er nu ude af turneringen. 

Vi kommer bagud efter 35 minutter, efter en halvskidt clearing af forsvaret, hvor den bliver sparket melem venner og fjender nede i det fjerneste hjørne.

Vi kommer desværre bagud med 2-0 i starten af 2. halvleg, da bolden bliver sat ind over Sebastian i målet med et hovedstød, hvor afleveringen bliver slået fra næsten midten af banen - et mål som aldrig bliver lavet på den måde igen. De har i hvert fald lovet at ringe når det sker igen, og telefonen har været død siden.

Vi jagter udligningen og forlænget spilletid, på en bane hvor solen står lige i ansigtet på os, og vi kan intet se i det meste af 2. halvleg.

Lunderskov kommer på 3-0 i allersidste minut i en omstilling, og dommeren fløjter af lige herefter. Nu er vi desværre ude af pokalturneringen, og kan nu holde fokus på turneringen i serie 4.

Jesper, træner serie 4