Bredstrup-Pjedsted - Sommerfest i Bredstrup Pjedsted
www.Bredstrup-Pjedsted.dk
Hjemmeside for lokalsamfundet

Sommerfest i Bredstrup Pjedsted

Fællesskabet var bærende ved sommerfesten

Tak for en herlig sommerfest i Bredstrup Pjedsted med masser af aktiviteter, fodboldkampe, konkurrencer og gode fester. Over hele ugen svævene værdien Fællesskab med stort F.  Alt klappede bortset fra gymnastikopvisningerne, som måtte aflyses pga. regnen søndag morgen. Græsset var for vådt til at lave svære øvelser på. Ærgerligt. Jeg har fulgt holdet Momentum Q, som hver torsdag fortsat var i gang, når vi var færdige med Yin Yoga, og de blev virkelig gode. Og hold da lige op, hvor kan Trine råbe højt.

Det største F for fællesskab var dog næsten ved oprydningen. Klokken var vel hen ad 16, inden festen var helt slut, og oprydningen kunne gå i gang. Inden kl. 18 var jeg på vej op og stemme i tørt tøj. Forinden var pladsen ryddet, det sidste smørrebrød, de sidste pølser og grillspyd samt kagerester var spist – og de sidste fadøl drukket. Joh, vi tager skam sloganet ”undgå madspild” alvorligt her i Bredstrup Pjedsted.  

Jacob havde overblikket og gav de overordnede instrukser, og så var der ellers teamwork, hvor unge såvel som ældre fordelte arbejdet imellem sig, og alle havde blik for, hvor der lige kunne bruges en ekstra hånd. Det var en fornøjelse at være med til.

Marianne Bitsch