De små Nyheder
Se De små Nyheder på torsdag

Et flertal i Økonomiudvalget har i dag besluttet en strategi for tilpasning af Fredericia Kommunes økonomi. Strategien indebærer, at der bør findes besparelser i størrelsesordenen 40-50 mio. kr. årligt. Endvidere skal kommunens fortsatte effektivisering sikres gennem en øget konkurrenceudsættelse, hvor både private og de kommunale afdelinger får mulighed for at byde på løsning af de kommunale opgaver. ”Tilpasningen af kommunens økonomi er nødvendig nu”, udtaler borgmester Thomas Banke. ”Vi tør ikke vente til budgetlægningen, for så risikerer vi, at skaden bliver værre. I Fredericia er vi kendt for rettidig omhu, når der opstår økonomiske udfordringer. Det har vi ikke tænkt os at lave om på. Jo før vi handler, jo mindre smerteligt bliver det”. Der er flere årsager til, at en indgriben er nødvendig. Regeringen har iværksat det såkaldte konvergensprogram, hvor der bl.a. er udmeldt nulvækst i kommunerne frem mod 2013. Fredericia står i en situation, hvor efterspørgslen efter tilbud til ældre og handicappede er stigende, og når der ikke er flere penge til løsning af opgaven fra staten, må kommunen finde pengene på anden vis. I de kommende år er der udsigt til merudgifter i størrelsesordenen 15-20 mio. kr. alene på de 2 områder.

Kommentarer
s
Vi samler det du vil vide om Bredstrup-Pjedsted. Har du noget information som mangler på siden så klik her

Det lille Fjernsyn - vi ses...