Bredstrup-Pjedsted - Mest affald er sjovest
www.Bredstrup-Pjedsted.dk
Hjemmeside for lokalsamfundet



"Det er egentlig mærkeligt, for affaldet burde jo ikke være her, men det er sjovest at samle ind, når der er meget af det", siger Antoinette.
Karen, Antoinette og Mathias var med til at samle affald, i Bredstrup, Pjedsted og omegn. Overalt i Danmark blev der i weekenden samlet affald ind og Danmarks Naturfredningsforening stod bag det landsdækkende initiativ.

90 dåser og 71 cigaretpakker på 2 km
"Min far og jeg lavede en konkurrence om hvem der kunne samle flest dåser og cigaretpakker ind langs med hovedvejen. Det blev til 90 dåser og 71 cigaretpakker på kun 2 km". Og det kom kun til at fylde en lille del af de 35 sække affald, som blev samlet op.

Lidt godt til maven
Beboerforeningen inviterede alle borgere i Bredstrup og Pjedsted til affaldsindsamlingen og rundstykker og morgenkaffe skulle lokke folk til. 20 voksne og 10 børn hjalp med at samle affald, og det rakte til at få samlet affald langs alle vejene i området.

Med venlig hilsen
Henrik Væver