Bredstrup-Pjedsted - Generalforsamling i Antennelauget
www.Bredstrup-Pjedsted.dk
Hjemmeside for lokalsamfundet

Indkaldelse til Ekstraordinær Generalforsamling 
Bredstrup-Pjedsted Antennelaug

Onsdag d. 27 august 2014 kl. 19:30 

Pjedsted Forsamlingshus

 

Iht. Vedtægter for Bredstrup-Pjedsted Antennelaug indkalder Bestyrelsen til ekstraordinær generalforsamling. På grundlag af en konkret købsaftale stiller BPA’s bestyrelse forslag om at acceptere salg af det tekniske anlæg pr. 31-12-2014 og pr. samme dato afvikle Bredstrup-Pjedsted Antennelaug.

Bestyrelsen har stillet 2 forslag til den ekstraordinære generalforsamling.

Vejledende uddrag fra BPA’s vedtægter nedenfor:
§ 19. Ekstraordinær generalforsamling 
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når mindst 10 procent af medlemmerne kræver det med angivelse af dagsorden. 
Stk. 2. Indkaldelse skal ske med varsel på mindst 10 dage, og den skal afholdes senest 30 dage efter, at en begæring er modtaget. 

§ 28. Foreningens ophør 
Foreningens opløsning, herunder salg af anlæg eller sammenslutning med en anden forening, skal besluttes på to på hinanden følgende generalforsamlinger. 
Stk. 2. På den første generalforsamling kræves, at 2/3 af foreningens medlemmer stemmer herfor. Er 2/3 af foreningens medlemmer ikke til stede, men stemmer et almindeligt flertal for opløsning, skal bestyrelsen indkalde til en ny generalforsamling, der skal afholdes inden 6 måneder efter den første generalforsamling.

Dagsorden:
1.  Valg af dirigent
2.  Valg af referent og stemmetællere
3.  Forslag 1: 
Medlemmer af BPA giver bestyrelsen mandat til at sælge det tekniske anlæg i Bredstrup-Pjedsted Antennelaug med virkning fra d. 31-12-2014
4.  Forslag 2:
Medlemmer af BPA giver bestyrelsen mandat til at afvikle Bredstrup-Pjedsted Antennelaug som forening med virkning fra d. 31-12-2014  
5.  Eventuelt