Bredstrup-Pjedsted - 1. marts 2005
www.Bredstrup-Pjedsted.dk
Hjemmeside for lokalsamfundet

1. marts 2005

Pjedsted Vandværk
Bestyrelsesmøde d. 1.marts 05 i Elbokrogen 11

Dagsorden:

1. Godkendelse af referat fra bestyrelsesmøde d. 23./3.04
2. Økonomi (Regnskab og Budget)
3. Nødforsyningsledningen med TRE-FOR
4. Filtreringsbassin oprensning og afløb
5. Byggeri Andelsboligforeningen Grønvang
6. Lovbefalet ledningsregistrering
7. Målerudskiftning
8. Orientering om reparationer og drift
9. Information – Vandværksforeningen
10. Honorarer
11. Generalforsamlingen
12. Eventuelt

Referat:
Afbud fra Thomas Pedersen – Bestyrelsens suppleant Brian Sørensen deltog i mødet. Fremover deltager bestyrelsessuppleanten i møderne.

pkt.1 Referatet blev godkendt og underskrevet
pkt.2 Regnskabet blev gennemgået og årets resultat blev 103.136,34 kr. De samlede finansielle indtægter udgjorde 124.869,44 kr., hvilket viser, at den primære drift har givet et underskud på 21.733,10 kr.
Egenkapitalen udgør 1.287.530,11 kr.
Budgettet for 2005 blev gennemgået.
Der blev yderlig hensat 25.000 kr. til udskiftning af vandmålere, i alt er der herefter hensat 50.000 kr. – Til reparation i og omkring vandværksbygningen inkl. oprensning af filtreringsbassin og nyt afløb blev der hensat 50.000 kr.
Med disse hensættelser giver driftsbudgettet et underskud på 61.525 kr. Vi regner med næsten uændret renteindtægter hvorefter det samlede budget viser et underskud på 2.775 kr. I den forbindelse indstiller bestyrelsen til generalforsamlingen, at kubikmeterprisen fra år 2006 hæves med 40 ører pr cbm til 2.00 kr. ekskl. moms.

pkt.3 Angående etablering af en nødforsyningsledning i samarbejde med TRE-FOR gav formanden en orientering om det foreløbige arbejde. På grund af kortfejl havde der været stort besvær med at finde det eksisterende ledningsnet, og vandværket måtte betale en lodsejer 6.000 kr. i erstatning for ødelagt have og hegn. Efter en nøjere undersøgelse viser det sig, at den nye ledning bliver omkring 120 meter længere en oprindelig planlagt. På grund af dårligt vejr er sidste etape udsat til efteråret 2005. Trods denne merudgift regner man med at det hensatte beløb er dækkende. Der er foreløbig betalt 59.575 kr.

pkt.4 Brønden i boring 3 står halvt fyldt med vand. Ved en nærmere undersøgelse fandt man frem til at et meget kringlet afløbssystem fra filtreringsbassinet bar skylden. Bestyrelsen besluttede at etablere en ny direkte afløbsledning fra bassin til bækken.

pkt.5 Andelsboligforeningen ”Grønvang” er i færd med at bygge 12 andelsboliger.
I henhold til vores vedtægter,regulativ og takstblad skal udstykningsfirmaet afholde alle udgifter vedrørende vandforsyning til et nyt udstykningsområde, og vandværket har ifølge takstbladet krav på 12.000 kr. pr. bolig i tilslutnings afgift. Bestyrelsen besluttede at sende opkrævning på de 12x12.000 kr. i alt 144.000 kr. + moms til betaling snarest.

pkt.6 Vandværket er blevet gjort bekendt med en lov om ledningsregistrering. En sådan registrering skal være anmeldt til et centralt register under Erhversministe riet inden 1.september 2005. Kortene skal digitaliseres. Formanden undersøger
ud fra de kort vi har, om vi opfylder lovkravet.

pkt.7 Bestyrelsen besluttede at iværksætte udskiftning af målere i henhold til loven.

pkt.8 Orientering om drift og reparationer. – Der er etableret en udskylningshane til
forbrugerne på Nørremarken - Fornyet ledning ved Børkopvej 31 og 33.
Fornyet ledning ved Stationsvej 36B og 38. – Reparation af ledning i Elbosvinget.
Forskellige mindre reparationer. Alt i alt et driftsmæssig normalt år.

pkt.9 Vandværket er blevet pålagt en informationspligt overfor forbrugerne. Mindst en gang årlig skal alle forbrugere have mulighed for at orientere sig om drift, tilstandsrapport og vandanalyser. Vi har i flere år haft en udmærket hjemme side med disse oplysninger. Fremover vil de også blive givet i bladet ”Fokus”, 2 gange om året. Et blad som husstandsomdeles. Vandværket er efter en tidligere beslutning nu blevet medlem af ”Foreningen af vandværker i Danmark”.

pkt.10 Honorarer for 2005: Det samlede beløb udgør, iflg. årsregnskabets budget, 77.000 kr.

pkt.11 Generalforsamlingen er indvarslet igennem ”Fokus” og Trekantens Folkeblad.
Der afsluttes med en let spisning hvor revisionen og Gert Mortensen inviteres.

pkt.12 Intet under eventuelt.

Bestyrelsen:
Jørgen Basse
Laurits Vind
Elmer Nielsen
Axel Ladegaard Jensen