Sidder her 14 dage efter min hjemkomst fra en af mit livs største oplevelser. D 16/7-16 kl 13.30 trillede jeg ind i paris sammenmed ca 1600 andre Rynker fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og Færøerne. Det var stort – der findes ikke rigtig ord til at dække de følelser der røg gennem en. Vi havde super lækkert vejr, Paris var fyldt med glade mennesker. Både lokale og en del pårørende, der var klar til at tage imod os, da vi trillede med politieescorte 15 km gennem Pairs gader. Sikke et syn – gaderne blev klædt i gult og tårerne trillede ned af vores kinder mens vi både grinede, sang og forsøgte at indtage alle indtrykkene på turen. I kan nok tænke det er en ubeskrivelig oplevelse.
Turen gennem Paris var afslutningen på 8 dage på cykel fra Kolding storcenter d 9/7-16 og ned gennem Europa. En tur der på engang var fantastisk smuk og maga mega hård
Vi har haft al slags vejr. De 4 første etaper var flade, mest sol og en hel masse modvind – temperaturen omk d 20 grader. Egentlig perfekt cykelvejr.
Da vi nåede Ardennerne kom de rigtige udfordringer. Bakkerne og regnen. Store regnskyller blandet med sol og temperaturer, der svingende fra 12-26 grader gjorde påklædningen rigtig svær. Bakkerne var mange og lange. Første dag i Ardennerne havde vi ca 200km – de første 100 km ok flade, men de sidste 100 km var op og ned. Bakkerne var op til 5 km lange med gode procenter i stigning. Jeg havde gode ben den dag og følte ikke detvar så slemt som frygtet.
Dag 2 i Ardennerne bød på en lille udfordring efter 30 km – den legendariske Mur de Huy – er ca samme længde som Munkebjerg, men noget mere stejl. På det stejlste sted 26 % og ellers ca de 16-20 pct. Alle os nye Rynker havde nok brugt en del krudt på både at glæde os og samtidig frygte denne bakke. Jeg håbede jeg kunne cykle hele vejen, men havde også aftalt med mig selv, at det ikke skulle være et nederlag hvis jeg ( som ca halvdelen måtte stå af og trække op). Ikke desto mindre var det en kæmpe sejr at forcere denne stigning ( måtte kun stå af 1 gang fordi en anden rytter væltede foran mig). Med hjælp fra puplikum ( der var stejlt) kom jeg på igen og cyklede de sidste 200 m. Jeg var stolt !!!
At der derefter ventede os 130 km hvor det udelukkende gik op og ned og flere af bakkerne nåede gennemsnitsstigner på 12-13 pct vidste vi ikke ( godt for det tror jeg) Der sker så meget med en når man ikke ved hvor lang en bakke er og det ene sving efter det andet byder på mega stejle opstigninger for derefter at køre 50-60 km i timen ned af. Jo jo – der er overtrådt grænser i stor stil. Når det var allerhårdest og benene ikke ville mere, tænkte jeg på hvorfor jeg sad på den cykel. Jeg har knoklet og samlet en masse penge ind til kræftramte børn – de og deres familier gennemgår ting, der er meget hårdere end at sidde på en cykel op af bakkerne i Ardennerne. Jeg tænkte på min dejlige forældre – de tabte kampen til den møgsygdom – jeg savner dem hver dag, men de var med mig hele vejen og hjalp mig gennem de hårde tidspunkter. For mig var det ikke hårdt – det var bare nogle udfordringer, der kunne klares. De har gennemgået det hårdeste.

Det fællesskab man bygger, gør at man som hold klare denne tur. 8 dage, 1300 km og 10.000 højdemeter i sol, regn og modvind kræver sammenhold. Og det er hvad Team Rynkeby står for. Fællesskab og sammenhold – det sociale er vægtet højt. Så selvom vi var trætte og kom sent til hotellerne, skulle slæbe tasker op og ned, vaske cykler, tøj, i bad og spise aftensmad, så var der om aftenen overskud til hygge på bagsmækken – der hvor man grinede af de ting der blev sagt og gjort under dagens etape. Og tro mig – ALT kan og blev misforstået og jo flere dage man havde kørt jo værre blev det – men det var sjovt

Efteråret og vinteren blev fortrinsvis brugt på at samle penge ind. Det var tidskrævende og ind imellem svært. Men det lykkes mig at samle 75000 kr plus vores dejlige skolebørn samlede 69000 til skoleløbet. Det er fantastisk. Alt dette kunne ikke lade sig gøre uden min families og jeres opbakning herude!!. Jeg kan ikke takke jer nok. Det har været ubeskrivelig flot og stort at opleve den støtte og deltagelse i mit projekt. Både mht kontante beløb, sponsorater og hjælp til mine arrangementer. Det viser bare hvor helt igennem et godt sted vi bor. Bredstrup/Pjedsted/Ullerup er unikt
Team Rynkeby Trekanten slog rekord for 3. år i streg og er det hold der har samlet flest penge. 4,7 mill ( og der mangler stadig det sidste) Så vi er stolte

Jeg er så taknemmelig for jeg fik denne mulighed at være en del af Team Rynkeby – og tro mig. Min kaptajn fik ret. Han sagde til opstartsmødet. “Velkommen til sekten – pas på det er stærkt vanedannende” En gang Rynke – altid Rynke i hjertet.

Jeg kunne blive ved – men i skal nok osse videre. Så endnu en gang en kæmpe TAK fra mig

Rynkehilsen
Christina