Bredstrup-Pjedsted - Nyheder
www.Bredstrup-Pjedsted.dk
Hjemmeside for lokalsamfundet


Aftenens udsendelse bød også på en optagelse af Den lille Fotoklub på tur i Tøndermarsken for at se Sort sol, og udsendelse nr. 3 af 5 fra foredragsforeningens aften med sognehistorier.
Begge udsendelser kommer til at ligge seperat på denne hjemmeside.
Eller se her: Sort sol over Tøndermarsken

Traditionen tro arrangerer Danmarks Naturfredningsforening igen i år affaldsindsamling over hele landet.

Det sker søndag 19. april kl. 10 - 13.

Vi var en god flok der samlede skidt i Bredstrup-Pjedsted sidste år, men vi kan sagtens være flere. Så bliver den enkeltes rute lidt kortere.

Så mød op kl. 9.30 på Landsbytorvet,

hvor vi starter med kaffe, rundstykker og måske en lille en!!!. Tag endelig børnene med (vi har også sodavand).

Herefter fordeles ruterne.
Vi leverer sækkene, men tag selv handsker med. Desuden er det en god ide at medbringe en pind med et "søm i enden"!! Så slipper man for at bukke sig ned hver gang man finder et stykke skidt.

PS. Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig hos Ole Klottrup, som oplyst på plakaten. Det er gjort!!

Laurits Vind
Beboerforeningen

icon Hent opslaget her

Der var 251 hold med i den landsdækkende SK. CUP turnering da den startede i november 08 deraf 6 hold fra BPI skytteafdeling, da vi drog til Randers lørdag d. 14 marts var der 6 hold tilbage som skulle mødes i finalen, det ene fra BPI, det var med stor spænding at vi tog til finalen kunne vi stå distancen og komme helt til tops, de indledende resultater viste at vi var mellem de bedste, holdet er sammensat af 4 skytter i forskellig klasse, Søren Højen Hansen børneskytte med på holdet efter afbud fra Rasmus Sørensen, Sebastian Larsen junior, Kristian R Petersen Veteran og Rene Kristiansen senior. I semifinalen skulle vi møde Ballerup, man kunne godt mærke på skytterne at der var lidt nervøsitet i kroppen på dem inden vi gik på banen men da vi først kom i gang med at skyde forsvandt den stille og roligt holdet skød 791 p ud af 800 hvilket var nok til at komme i finalen da Ballerup skød 785p nu var første del af målsætningen nået (finalen) så var det kun tilbage at vinde den. I finalen skulle vi møde Ribe og Ålborg 2 hold som skød lige op med BPI holdet så det var med en hvis spænding at vi gik ind til finalen men efter at nerverne var blevet rystet lidt af i prøveskuddene tog holdet hurtig føringen i finalskydningen Søren som var i sin første finale satte ny personlig rekord ved at skyde 199p, Sebastian sluttede på 198p, Kristian 200p og Rene 197p samlet 794p hvilket rigeligt til at tage guldet da Ribe sluttede på 790p og Ålborg 787p.

Det var 4 glade skytter som kunne hæve pokalen og modtage de 10.000 patroner som var præmien.

Så det var en flok glade skytte og holdleder som drog hjem til klubben efter en god dag i Randers hvor de blev modtaget med flag.

Hent finaleresultatet som PDF her


alt

alt