Hent Pjedsted kirke folder (pdf-dokument)
 

Pjedsted Kirkes kor og skib er fra den romanske tid. I sengotikken blev skibet forlænget mod vest, hvor også det kombinerede tårn og våbenhus blev opført.

Bemærk den store, jernbeslåede, middelalderlige egetræsdør i våbenhuset. I skibets vestende er der adgang til det meget kraftigt byggede tårn, hvor en smal vindeltrappe fører op i dette til de to klokker. Tårnet er restaureret i 1979 - 1980.

Kirkens oprindelige. små romanske vinduer er genåb- nede. De store vinduer er af nyere dato. Vinduerne i skibets nordvæg er smukke glasmosaikker fra 1946 af J. Th. Skovgaard.

Det fint udskårede og bema lede alterbord fra ca. 1600 prydes af en meget smuk sengotisk altertavle fra ca. 1500. Samspillet mellem kirkens enkle udtryk og altertavlens markante karakter er usædvanligt. Under den korsfæstede Kristus ses et dødningehoved. Det symboliserer, at Kristus blev korsfæstet for at sone menneskenes synd. Døbefonten er romansk og stolestaderne er fra 1960'erne. hvor kirken gennemgik en omfattende restaurering.

Altertæppet er fra 1984 og vævet af tekstilkunstneren Kim Naver. På skibets nord væg hænger en helt ny præstetavle.

Pjedsted Kirkes prædikestol er fra 1871. I Nationalmuseet opbevares i dag en ældre stol fra kirken fra reformationstiden. Prædikestolen er et af de bedste udtryk for reformationen i 1536. Ved reformationen blev Guds ord det centrale i gudstjenesten, og i Den Evangelisk-Lutherske Kirke opfattes forkyndelsen af ordet som grundlæggende.

Præsten Peder Palladius foreskrev i sin visitatsbog fra midten af 1500-årene, hvorledes prædikestolen skulle placeres: Ved kirkens sydside, helst i nærheden af et vindue for lysets skyld, og i hvert fald over menighedens stole, således, at alle kunne se præsten og høre Guds ord. I nogle kirker har prædikestolen dog haft plads midtfor alteret eller i kirkens nordside.

I Pjedsted Kirkes tårn hænger 2 klokker. Den ældste er fra 1751, og den yngste er støbt i Frankrig i 1974. I begyndelsen af 1700-årene var klokken i Pjedsted Kirke dårlig, den havde en sprukken lyd. Kirkeinspektør Truels Bertelsen fik udvirket, at Pjedsted Kirk kunne få en af klokkerne fra Koldinghus.

Klokken fra Kolding blev imidlertid solgt for 39 rigsdaler, og for disse penge blev Pjedsted Kirkes gamle klokke omstøbt.

Det meget smukke altertæppe giver kirkens kor et særligt udtryk. De blå og hvide farver skal måske forestille vand. og dermed lede tankerne hen på noget meget centralt i kristendommen, nemlig det livgivende og fornyende vand. der er symbol på Kristus.

Placeringen af Pjedsted Kirkes tårn ved kirkens sydside er speciel. Normalt er tårnet placeret i kirkens vestende. Årsagerne til opførelsen af tårne er mange, ligesom tidspunktet for opførelsen har betydning for anvendelsen.

De første tidligmiddelalderlige tårne er formentlig opført af herremænd og kirkeejere, der hermed fik sat sig et synligt bevis på deres indflydelse og magt. I nogle kirker har man fundet begravelser, formentlig af kirkeejere, der også kan have anvendt tårnet som en fornem og tilbagetrukket plads, hvor man kunne sidde under gudstjenesten.

Men langt hovedparten af vore kirketårne er opført i den sene middelalder. De fleste er opført som klokketårne, magasiner, tilflugtssteder og sandsynligvis som symboler på kirkens magt. På mange kirketårne ses årstal. De hentyder som regel ikke til opførelsesår, men til år, hvor tårnet har gennem gået en restaurering. og måske har fået en udsmykning, f.eks i form af kamtakker.

I Pjedsted fungerer tårnet tillige som våbenhus; man udnyttede bygningen optimalt. Hovedparten af vore våbenhuse er opført i 14-1500-årene. og de har nok først og fremmest været anvendt som vindfang.

I den katolske tid foregik forskellige ceremonier i våbenhuset. For eksempel foretog man djævleuddrivelse af barnet i våbenhuset, før det blev døbt.

Navnet antyder, at bygningen har noget at gøre med våben. Det er da også en udbredt opfattelse, at det var i våbenhuset, man lagde sine våben, man måtte ikke bære våben i kirken. Det er nok et spørgsmål, hvor bevæbnede vore forfædre sådan i al almindelighed gik rundt og var, men var de det, er det muligt, at det var i vindfanget, de lagde deres våben. Det er muligt, at våbenhuse har fungeret som depot for landeværnets våben.

Kirkens åbningstider:
Adgang til kirken fås ved henvendelse til graveren i alm. arbejdstid.