www.Bredstrup-Pjedsted.dk
Hjemmeside for lokalsamfundet

BPI - Taulov 4-2 efter 1-2 ved halvleg

BPIs spillere viste sig idag frem fra sin allerstærkeste side, nemlig en utrolig fight, og samtidig havde vi modet til at opsøge vores muligheder, selvom vi fik en frygtelig start på kampen. Vi kom bagud 0-1 efter 4 minutter efter hovedstød på et hjørnespark, da manglede vi virkelig Søren Fyn, men efter 14 minutter kom vi yderligere bagud 0-2, da vi snorksov i forsvaret. Så var tilskuerene, begyndt at tale om, at vi ikke er bedre end til serie 4. Sebastian Andersen brændte BPIs største chance, da han skød over mål fra tæt hold. Men vi var hele tiden omkring Taulovs mål, selvom vi ikke var farlige. Men efter 41 minutter forsøgte Niels Basse en soloturog Taulovs kontante forsvar med Brødrene Unnerup i spidsen, nedlagde ham, klart staffespark. Simon Hauritz gik til bolden og han scorede stensikkert i højre mållhjørne, flot sparket ind. Det gav mere tro på tingene, for inden var Kenneth Stjernholm kommet på banen i stedet for Emil Erbs, da vi skulle have forstærket venstre siden, det var en klog disposition fra træner Torben Bodin, selvom Emi Erbs absolut ikke havde spillet dårlig som angriber. I 2 halvleg fik vi udlignet ved BPIs bedste spiller Niels Basse, han modttog en fejlaflevering fra en Taulov spiller ved banens midte og han var iskold. Han stak i løb og Taulovs lidt tunge midterforsvar så ikke skyggen af Niels og han udplacerede sikkert målmanden, 2-2 og vi fik nyt håb. Lidt efter blev det 3-2 da Simon Grauslund viste sin fine sparketeknik, vi fik frispark 1 meter uden foran straffesparkfeltet, da en Taulov spiller unødvendigt brugte hånden. Simon var iskold og scorede med et fantastisk spark helt ude ved stolpen i målets højre side. Super flot.  Så gik der lidt panik i BPI men vi spillede fornuftigt og blev ved med at angribe og stillede os ikke den og forsøgte at forsvare førringen, men vi blev presset. Men rigitg farlige blev Taulov ikke selvom, de følte sig snydt ved et par offside kendelser, men det havde kampens fantastisk dygtige dommer Christain Clausen fuldstændigt styr på, han dømmer normalt i 2 divison og det kunne ses. 2 -3 minutter før tid fik BPI et flot gennembrud og Niels Basse strøg afsted igen og driblede udenom målmanden, desværre valgte Taulovs målmand, usportsligt at fælde Niels Basse, det var uden for straffesparkfeltet. Rødt kort til ham og Simon Grauslund igen igen sparkede fantastisk flot frisparket i nettet, denne gang i modsat side. Super flot af Simon og 4-2 og dermed var kampen afgjort. Alle Bpis spillere fightede fantastisk og der er svært at pille nogle ud, men Sten Andersen og Jonas Sørensen sørgede virkelig for at trække de andre med sig. Flemming Seehagen og Sebastian Andersen spillede godt på midten og så var der jo Niels Basse som i særklasse var banenes bedste idag sammen med Simon Grauslund. Flot drenge og for at det ikke skal være løgn så tabte Fredericia KFUM idag til Vejle Kammeraterne med 2-1. Det var Vejles første point. Vi møder Fredericia KFUM i næste kamp, og den blvier måske forbudt for børn. Vinder BPI kampen rykker Fredericia KFUM ned, da de er dårlige indbyrdes end os, spiller vi uafgjort har vi en fordel, ved at vi skal møde Vejle Kammeraterne i sidste kamp og Fa KFUM skal møde den Bosniske som stadigvæk kan rykke op.  Alt i alt ser det altså lyser ud pt og vi er lige nu over nedrykningstregen. Men drenge alt kan ske på lørdag, hold, fokus nyd det iaften og få så tankerne og koncentrationen  på den måske vigtigste kamp i jeres fodboldliv indtil nu på lørdag kl 15.00 i KFUM Parken. Mød talstærkt frem - De gule har virkelig fortjent jeres støtte.