www.Bredstrup-Pjedsted.dk
Hjemmeside for lokalsamfundet

BPI - Vejle FC 2-3 efter 2-2 ved halvleg

BPIs uheld fortsatte desværre i eftermiddag, selvom vi startede med pragtfuld fodbold de første 20-25 minutter. Vi kom fortjent foran da Håkon Ladegaard bragte os i spidsen på et langskud, da en VFC spiller forærrede ham bolden, klappede han den flot i kassen. Ligeså kold var Niels Basse 2 minutter efter da, han blev spillet helt fri efter et fint BPI angreb, iskoldt loppede han nærmest bolden i mål, alene med målmanden. Så troede de fleste af os, at BPI skulle på pointtavlen, men desværrre lavede vores anfør Flemming Seehagen et meget dumt og unødvendigt straffespark lidt efter, og det gav VFC blod på tanden, da de kom på 2-1.  BPI mistede så bolden midt på banen, og pludselig var en VFCspiller fri foran mål og han udnyttede sikkkert chancen, igen efter dårligt forsvarsspil af BPI. Så døde kampen lidt ud , og det blev en fysisk kamp uden de store chancer. Banen var dårlig og græsset alt  for langt, banen  skulle være slået, men det kunne FA Kommune ikke gøre, pga meget regn i denne uge, så det var svære betingelser for begge hold. BPI havde yderligere muligheder ved både Jonas Sørensen og Niels Basse. Men pludselig fik VFC scoret, da der mangelde 12 minutter og det var på baggrund af en dommerfejl, der var klart offside på scoringen, desværre havde domemren fået stillet sig forkert til situationen. Det er desværre et bundholds lod, uheldigt men sådan er fodbold så ubarmhjertigt engang imellem. Vi så flere store præstationer idag, dagens spiller var Niels Basse og Håkon Ladegaard der begge spillede og fightede fantastisk, men også Jens Ladegaard og Jonas Sørensen samt Sten Andersen spillede en god kamp og viste flot niveau, men det rakte ikke mod et fysisk stærkt VFC hold, men JOhnny Borgvardt havde lagt en flot taktik og det var tæt på at give point.  Vi må se fremad og har muligheden for at hævne dette nederlag på lørdag mod Fredericia KFUM i KFUM Parken kl 15.30. Mød talstærkt frem,  idag var der faktisk flere fra Vejle end fra Pjedsted som tilskuere til dagens kamp. Der blev solgt mange pølser og pilsnere stor tak til gril mesterne Michelle Schmidt og Christian Svendsen. Husk Fredericia KFUM trænes af tidligere BPI spillere nemlig Torben Jensen og Thomas Halling og vores gamle topscore og topspiller Torben Meyer er med hos Fredericia KFUM, så kom ind og oplev de nye BPIere mod den "gamle garde ". Situationen er alvor nu for BPI, men der ligger altså 4 hold med 3 point sammen med os i bunden, så vi er på ingen måder hægtet af feltet.