Bredstrup-Pjedsted - It ain't over till the fat lady sings...
www.Bredstrup-Pjedsted.dk
Hjemmeside for lokalsamfundet

BPI - Den Bosninske: 3-2 (1-1)

0-1 Modstander (1.) 1-1 Michael Stigbjerg (27.) 1-2 Modstander (52.) 2-2 Kenneth Stjernholm (72.) 3-2 Philip Sander (90.+4)

Lørdag eftermiddag spillede klubbens udvalgte en nøglekamp mod Den Bosniske hjemme på Santrol Arena.

Der var kommet en tidlig julegave fra Randalsvej, da Trelde kun havde fået 1 point mod KFUM.

Der var et par ændringer på holdet til dagens kamp - Bla havde Fyn taget tjansen i målet, da vi var uden begge vores normale målmænd. Fyn får nok ikke den start på kampen han havde håbet på, da modstanderne allerede i det første minut sparker en lang bold mod mål fra næsten midten af banen, som ryger over Fyn og rammer fjerneste stolpe, og ryger i mål.

Ikke lige den start vi havde brug for - Nu skulle vi til at jagte.

Vi har flere forsøg i første halvleg, men ind ville den ikke. Vi skal hen omkring den halve time, da Sander runder et par modstandere, og ligger den ind til Michael Stigbjerg, som "bare" skal putte den forbi målmanden til stillingen 1-1, der holder til pausen.

Vi laver et par ændringer i pausen, og starter egentlig anden halvleg fornuftigt. Desværre kommer vi bagud endnu en gang, da de sender en stikning i dybden, som alle de gule på banen mener der er offside på. Den der skal tage afgørelsen om der er offside er desværre den eneste der ikke kan se det, da han kommer nede fra modsatte felt. Lidt ærgeligt at dommeren vælger at kalde Hauritz over til sig, og bede ham lade være med at kommentere hændelsen - Dommeren burde have været ærlig at sige at han stod i en position hvor han ikke kunne se det.

Den Bosniske er glade for at være kommet foran i kampen, men må nok indrømme at luften var gået af ballonen. De var simpelthen ikke i form til at holde tempo i resten af kampen, men nu kunne de stille sig tilbage på banen for det var os der skulle jagte.

Første skud på måltavlen kom efter 72. minutter, da Kenneth satte hovedet på et indlæg fra Mads Dahl, og bolden kom i mål ved fjerneste stolpe - Nu havde vi det ene point.

Jeg står med en god fornemmelse på sidelinien, og regner med at vi får 3-4 muligheder mere i kampen, men at tiden ville være i mod os. Som vi nærmer os slutfløjtet, begynder de at trække tiden ved målspark, dødbolde og med udskiftninger. Det havde kampens dommer til gengæld helt styr på, så han lagde bare tiden til.

Der står 49 spillet minutter på lystavlen, da der bliver spillet en bold frem til Sander - Han vender om og sparker bolden mod mål, og fanger målmanden på det forkerte ben. 3-2 i den absolutte tillægstiid, men sejren var i hus.

Dejlig med tre point på kontoen, selvom det holdt hårdt.

Jeg syntes ikke at der er én enkelt spiller der skiller sig ud i kampen, men et godt kollektivt stykke arbejde, som arbejder til sidste spilleminut.

Næste lørdag spiller vi endnu en nøglekamp for at kunne spille med om oprykningen. Vi møder Vejle Kammeraterne lørdag den 13-10-18 med kampstart i Vejle kl.: 14:00.

Håber at vores trofaste publikum vil tage turen til Vejle - Sikke en måde at starte efterårsferien på :-)

 

Jesper

Træner, Serie 4