| Fakta |
- om Børnehaven KlokkefrøenKlokkefrøen ligger i landsbysamfundet Bredstrup-Pjedsted, ca. 8 km fra Fredericia. Vi er en lille selvejende børnehave med ca. 60 børn i alderen 0-6 år, 13 ansatte og en forældrevalgt bestyrelse. Børnehaven råder over et hus på 388 m2. Her har vi vores tre baser - Salamanderne, Frøerne og Haletudserne – et dejligt åbent fællesrum med køkken, akvarie og vinkevindue. Ydermere vores skønne tumleplads - bananrummet.
![]() Baserne er funktionsopdelt : • Salamanderne hvor der kan spilles forskellige spil, leges med klodser, udklædningstøj og i dukkekrog og hygge på madrassen med en god historie • Frøerne har masser af maling, karton og andre spændende materialer og tilmed et træværksted med mulighed for at save og hamre de fineste skibe mv. • Haletudserne er basen for de yngste børn og fyldt med legetøj, perler, bøger og en foldedør der giver nem adgang til bananrummet.
Omkring huset ligger vores store og helt fantastiske legeplads hvor der er gode muligheder for spændende oplevelser og fysisk udfoldelse. Vi har bl.a skoven med gode klatretræer, moon-car bane, stor kælkebakke med et kæmpe rutcherør, det gode skib Valborg og den dejligste fuglerede til at gynge i…... Ydermere har vi en dejlig frugtplantage med pære- og æbletræer og en dejlig bålplads.
Ring gerne til os og aftal besøg, så vi kan fortælle dig mere om vores spændende børnehave !!! |
| Senest opdateret den Fredag, 29 Maj 2009 21:04 |