www.Bredstrup-Pjedsted.dk
Hjemmeside for lokalsamfundet

Fredericia Bibliotek i Bredstrup-Pjedsted

Hent og aflevér biblioteksmaterialer fra Fredericia Bibliotek i Bredstrup-Pjedsted Hallen.
Bredstrup-Pjedsted Hallens biblioteksservice er åben alle ugens dage kl. 07-23.
Du betjener dig selv på samme måde, som når du bruger selvbetjeningsautomaterne på biblioteket i Fredericia.

Levering 3 gange om ugen
Bestilte bøger og materialer bliver bragt til hallen 3 gange om ugen. De er klar til afhentning i hallen 1-2 timer efter, at biblioteket har meddelt dig, at materialerne er klar.
Du kan naturligvis også aflevere biblioteksmaterialer i hallen.

Bestil biblioteksmaterialer
Bøger og andre materialer fra biblioteket bestilles via Fredericia Biblioteks hjemmeside eller via bibliotek.dk
Du skal være oprettet som låner på Fredericia Bibliotek med personlig pin-kode.

Sådan - hvis du allerede er låner
Hvis du i forvejen er oprettet som låner på Fredericia Bibliotek og ønsker at bruge Bredstrup-Pjedsted Hallen som afhentningssted, skal du ind under ’Min konto’ på bibliotekets hjemmeside for at ændre afhentningsstedet i din brugerprofil.
Du får adgang til ’Min konto’, når du har logget du har logget ind.

Opret dig som ny låner
Hvis du ikke allerede er låner, kan du blive det hjemmefra ved hjælp af nemID. Opret dig som låner.
Når du opretter dig som låner på Fredericia Bibliotek, skal du vælge et afhentningssted. Her vælger du: Bredstrup-Pjedsted Hallen. Du kan altid senere vælge et andet afhentningssted, hvis dine behov ændrer sig.

Hjælp og vejledning
Du kan få hjælp og vejledning ved at kontakte Fredericia Bibliotek på 72 10 68 00.