www.Bredstrup-Pjedsted.dk
Hjemmeside for lokalsamfundet

Generalforsamling 2008

Referat fra Bredstrup-Pjedsted Beboerforenings generalforsamling afholdt
den 13. marts 2008 kl. 19.00 i Hallens mødelokale.


Der var mødt ca. 30 personer op til årets generalforsamling.

Formand Søren Kjærsgaard bød velkommen og gik herefter til punkt 1 på dagsordenen, nemlig valg af dirigent. Jørgen Jacobsen blev foreslået og valgt.

Jørgen Jacobsen tog derefter ordet og indledte med at slå fast, at generalforsamlingen er indkaldt med lovligt varsel. Derefter gik han til punkt 2 og gav han ordet til Søren Kjærsgaard (SK), som aflagde beretning.

Generalforsamling 2007 Beboerforeningen 13. marts 2008

Året 2007 har været præget af opstarten på den nye helhedsplan. Det vil jeg komme tilbage til senere.

En stor tak til Laurits Vind og Orla Rudolf for deres store arbejde med at holde styr på nye tilflyttere. Give de nye beboer en blomst, samt byde dem velkommen  til området
Og tak Orla for hans utrættelige støtte til vores arbejde i beboerforeningen.

Også en tak til Mogens Kovaltsenko for det fine arbejde med klipning af græsset på vores stier og grønne områder.

Karen T. Christensen har udarbejdet et kort som vi bruger til nye tilflyttere og andre lejligheder.
Et flot kort, vi er meget glade for.

Med inspiration fra en rep. ved Skærup Sommerfest, på, opstartsmødet får sommerfesten et ”nyt” og  spændende forløb i år. Hvor ikke kun ”Tordenskjolds soldater” er aktive, men også mange nye kræfter.

Der har været store problemer omkring lastvogne ved PV Sand. På nogle tidspunkter er der talt op til 21 store lastvognstog der ’overnattede’ ved PV. Sand, og det har betydet stort besvær, og nogle gange umuligt at komme forbi for beboere og ansatte på Østerskovvej. Vi har forsøgt med en dialog med den nye direktør og syntes det er lykkedes. Antallet af vogntog og belastningen af området er mindsket.

Store affaldsdag bliver i år afholdt d. 15. april. Denne bliver arrangeres af dansk naturfrednings-forening og kommunen i samarbejde med lokale beboerforeninger. Vi håber på stort fremmøde og at vejret bliver noget bedre end sidste år.

Angående projektet på mejerigrunden, har vi afholdt licitation, hvor Tefax i Egeskov vandt med en pris på 740.000 kr. Mejerigrunden er et kommunalt jordstykke, som beboerforeningen låner foreløbig i 10 år. Udformningen kommer ikke til at berører forsamlingshuset udvidelsesplaner.
                
Samarbejdet med kommunen har i år ikke været på samme niveau som tidligere. Vi har igen fået ny kontaktperson, som vi håber et aktivt og positivt samarbejde med.
 
Status på helhedsplanen er følgende. Teksten er skrevet, skitser er ved at blive tegnet og de fleste billeder ligger klar. Vi har fået penge af kommunen, til professionel hjælp med layout og tryk.

Kommentar til beretningen:

Ingrid Jørgensen: Ang. affald ved PV-Sand, havde hun været inde og spørge om de ikke kunne sætte en skraldespand op til chaufførerne.

Lauris Vind: Havde spurgt om PV-Sand ikke kunne fortælle chaufførerne, at de kunne benytte wc hos PV-Sand.
 
Leif Andersen: Hvornår der kommer cykelsti ind til byen?  SK svarede at den kommer samtidig med at  kommunen bygger omfartsvej ved Fredericia. Cykelstien bliver ført i en tunnel under omfartsvejen.

Anker Sørensen. Bliver der taget hensyn til forsamlingshusets udvidelsesplaner? SK det gør der.

Carsten Boysen: Om der findes nogle officielle tegninger af projektet på mejerigrunden?  

Anker Sørensen: Hvordan med ”boldbanen” ved mejerigrunde? Den har Davidsen og Partner beholdt, da de har planer om at bygge 2 parcelhuse.

Bent Simonsen: Var glad for at cykelstien ved hallen var blevet rettet op, så der ikke løb vand hen over stien.

Jens Leth Jacobsen: Hvor langt er kommunen nået vådområdet? SK, kommunen har sat pinde i jorden, når det bliver lidt mere tørt starter, de gravearbejdet.
Der kommer et fugletårn, som beboere i området kan benytte. Tårnet kommer til at ligge med indgang fra Bredstrupvej, over for nr. 147.

Ingrid Jørgensen: Dansk Naturforening har vist projektet og  SK nævnte at det kan ses under beboerforeningen på vores hjemmeside.

Lone Nørregaard: Ønsker at vi bevare tanken om en omfartvej ved PV-Sand, da dette kunne afhjælpe farlige situationer på Stationsvej mellem den bløde- og tunge trafik.
 
Leif Andersen: Der går rygter om at ”Krudtgården” skal nedlægges. SK det ved vi ikke noget om.

Laurits Vind: Vi skal overveje hvor stor vi ønsker vores by. Om vi ønsker udvikling eller et lille stille bysamfund.

Ingrid Jørgensen: Hvordan med trinbræt i byen. Det er med i vores nye helhedsplan og DSB lovede engang, at når strækningen blev elektrificeret, kom der et trinbræt. Men årstal blev ikke nævnt.

Herefter blev formandens beretning vedtaget.

Punkt 3 – Regnskabsfremlæggelse.

Hanne Petz redegjorde for regnskabet (se bilag).

Større udsving i regnskabet bestod blandt andet i udlæg på ca. 16.000 kr. til fx  vedligeholdelse af traktor og møder i forbindelse med den nye helhedsplan. Disse er blevet refunderet af kommunen.

Øget udgifter bestod bl.a. i stort eftersyn på traktoren, øget udgifter til repræsentation (blomster til nye tilflytter) og mødeudgifter til sommerfest  evaluering og opstart.

Leif Andersen: Undrede sig over at beboerforeningen havde udgiften til Sommerfesten og ikke sommerfesten selv.

Janne Skott: Beboerforeningen støtter sommerfesten, da det er en beboer- begivenhed.

Søren Kærsgaard: Sammentyggede, at vi er en forening der skal hvile i sig selv og vi er en paraply-organisation til sommerfesten.

Herefter blev regnskabet vedtaget.


Der var ingen indkomne forslag under punkt 4.


                                            
Punkt 5 –fastsættelse af kontingent.

Bestyrelsen foreslog, uændret kontingentet, så et medlemskontingent koster 125 kr.

Dette blev enstemmigt vedtaget.



Så var der valg til bestyrelsen under punkt 6.

Til 4 bestyrelsesposter opstillede nedenstående og fik følgende stemmer:

Michael Møller    Fik 27 stemmer
Lone Nørgaard    Fik 24 stemmer
Janne Skot        Fik 27 stemmer
Hanne Petz        Fik 26 stemmer
Joan Anderson        Fik 11 stemmer

Michael, Lone, Janne og Hanne blev valgt til bestyrelsen.

Suppleant:

Tina Stjernholm     Fik 19 stemmer
Joan Anderson        Fik 29 stemmer
Niels-Jørgen Andersen   Fik 10 stemmer

Tina og Joan blev valgt til supleanter.


Punkt 7 – valg af revisor og revisorsuppleant.

Marianne Lauridsen forsætter som revisor.

Søren Kjærsgaard  blev valgt som revisor suppleant.


Punkt 8 – Eventuelt.

Orla Rudolf: Roste bestyrelsen for et stort arbejde og rart at se nye ansigter. Samt et stort tak for det arbejde de afgående bestyrelsesmedlemmer  havde udført.

Laurits Vind sagde tak til Søren Mortensen og Søren Kjærsgaard for deres store arbejde i bestyrelse 10 og 11 år. Flot klaret men sikkert ikke altid lige  nemt job.
Søren Mortensen, indsats med nytårsaften og skt. Hans og Søren Kjærsgaard, med at holde kommunen i ørene.

Begge fik en lille kurv til en hyggelig aften, som tak for indsatsen.

Søren Kjærsgaard takkede for gaven og sagde det var med ve´ mod at sige tak for denne gang. Det var mange år, det havde taget meget tid og det var ikke altid lige sjovt.  Nu syntes han der skulle ny og andre kræfter til.

Søren Mortensen, sluttede sig til Søren Kjærsgaard, men det havde ikke været så træls at han ikke kunne finde på at opstille igen.

Der var ingen punkter under eventuelt, så herefter kunne Jørgen Jacobsen takke for god ro og orden, og Søren Kjærsgaard af
sluttede årets generalforsamling.

Referent Lisbeth Dideriksen den 13. marts 2008.