Bestyrelsesmøde 11. aug. 2009
- Senest opdateret: Tirsdag, 03 november 2009 18:43
Bredstrup-Pjedsted beboerforening tirsdag den 11. august 2009.
Deltagere: Laurits Vind, Lone Nørgaard, Michael Andersen og Michael Møller.
Afbud: Hanne Damkjær Petz
Referant: Michael Møller
1 - Godkendelse af referat og dagsorden.
Forrige referat samt mødets dagsorden godkendt.
2 - Forslag til emner, der kan diskuteres på ”vælgermødet” som Det lille fjernsyn arrangerer.
Det lille fjernsyn afholder formøde i forbindelse med vælgermøde til kommunalvalg torsdag den 13. august. Bredstrup-Pjedsted beboerforening er repræsenteret ved Lone Nørgaard. Beboerforeningens oplæg af emner til vælgermødet bliver hastighedsdæmpning i Bredstrup-Pjedsted samt 2300 meter cykelsti fra Asser Jensens vej til Ågaden.
3 - Gennemgang af huskeliste.
Hundeskilte kampagnen lukkes.
Der arbejdes videre med opsætning af skraldespande på strategiske steder i byen.
Der arbejdes videre på etablering af 2300 meter cykelsti fra Asser Jensens vej til Ågaden.
Det undersøges om bænke på kærlighedsstien tilhører grundejerforeninger.
4. - Medlemsorientering.
Punktet bortfalder da kasseren har meldt afbud.
5. - Diverse møder med kommunen.
Mødet mellem de forskellige beboerforeninger, forvaltning samt Peter Hvejsel (V) og Lars Ejby Pedersen (S) onsdag 27/5-2009 samt mødet på rådhuset mellem Bredstrup-Pjedsted Beboerforening, forvaltning samt Peter Hvejsel (V) og Lars Ejby Pedersen (S) tirsdag 16/6-2009 blev gennemgået. Møderne blev afholdt i positiv ånd, men dog ønskes hurtigere sagsbehandling fra kommunens side. Især afslutning af behandlingen af helhedsplanen ønskes færdiggjort snarest.
6. - Fartkontrol – trafikdæmpning osv.
På mødet tirsdag 16/6-2009 mellem Bredstrup Pjedsted beboerforening, forvaltning samt Peter Hvejsel (V) og Lars Ejby Pedersen (S), fik beboerforeningen udleveret kort over området , hvor en optegning af de problematiske områder skulle finde sted. Dette er nu ridset op og vil blive videregivet til Ib Doktor, Fredericia Kommune sammen med en skriftlig redegørelse. I den forbindelse vil der blive arbejdet hen imod fartmålinger samt fartkontrol som kan afdække området og tiltag omkring eventuelle hastighedsdæmpende foranstaltninger.
7. - Engene. Plantning m.v. Michael M.
Michael Møller arbejder videre med udvikling af området ved jernbanedæmningen samt opsætning af plancher ved vådområdet og endelig opsætning af borde/bænke ved vådområdet.
8. - Evt. Ingen emner
Næste møde i Bredstrup-Pjedsted beboerforening afholdes tirsdag den 8.september 2009 hos Michael Andersen.

