www.Bredstrup-Pjedsted.dk
Hjemmeside for lokalsamfundet

Hastighedsdæmpning på Pjedstedvej


I løbet af oktober etableres hastighedsdæmpning på Pjedstedvej på begge sider af stadion (Santrol Arena).
Baggrunden er, at mange bilister kører alt for stærkt især på det åbne stykke mellem stadion og svinget ved Grønvang. En trafiktælling viste at mere end hver anden bil (52%) kører hurtigere end de tilladte 50 km/t på strækningen.
Hastighedsdæmpningen vil gøre det mere sikkert at cykle eller gå på strækningen, ikke mindst for de mange børn, der bruger stadion og skyttecentret.
Hastighedsdæmpningen udformes som bump i lighed med bumpene på Ågade.
Det bliver asfaltfirmaet NCC, der skal udføre arbejdet. Hvis alt går efter planen, bliver det 20. oktober.

Med venlig hilsen
Ole Sørensen
Beboerforeningen